Fordele ved tidsregistrering

Et bagudrettet og fremadrettet styringsredskab

Ved hjælp af statistik-modulet får du et nøjagtigt billede af, hvad du har brugt tiden til, og hvor lang tid den enkelte opgave, aktivitet eller projekt tager. Det giver dig et præcist grundlag for at tidsestimere kommende opgaver, udarbejde tilbud der holder samt lave realistisk planlægning og projektstyring. Den værdifulde historik skaber altså en bedre tidsstyring.

Fordelene ved at registrere sit tidsforbrug er mange

Fra to do-lister til done-lister

To do-lister eller huskelister er et dagligt værktøj for mange. Desværre sker der ofte det, at de alenlange huskelister ender som dårlig samvittighed. Mange huskelister er alt for omfangsrige og urealistiske, og når vi efter en travl dag kun har nået halvdelen, går vi hjem med dårlig samvittighed og føler os måske endda ineffektive. På trods af at vi faktisk har nået en del. Formentlig har den lange huskeliste været umulig at nå fra starten af. Og måske har vi glemt at sætte tid af til uforudsete opgaver, afbrydelser etc.

Fra dårlig samvittighed til motivation

Med tidsregistrering får du en komplet done-liste. Her har du listen over, hvad du reelt nåede. I stedet for at bruge den ufærdige to do-liste til at slå dig selv i hovedet med dårlig samvittighed, så brug done-listen til at rose dig selv for det, du nåede i dag.

Måske var det ikke det, du havde planlagt at bruge tiden på. I så fald kan du bruge den viden, du nu har om dit tidsforbrug, til at lægge en ny strategi for at nå det planlagte.


© Styr På Tiden 2014